Strik til børn & voksne

DROPS jakke med 3/4 ærme

Glatstrikket DROPS jakke med ¾-ærmer og rundt bærestykke i ”Verdi”.

Her er et andet af mine nylige projekter 🙂

Opskriften kan hentes gratis på www.garnstudio.com (søg på garnkvalitet "Verdi")

DROPS Tunika med hæklede kanter

Jeg har lige strikket denne bluse - den er rigtig sød. Den er strikket i Muskat Soft fra Garnstudio (100% bomuld). Vær opmærksom på at garnmængden er MEGET snært! Køb evt. et ekstra nøgle  - just in case...

Jeg havde købt efter str. 11/12 (400 g), men strikkede kun længde efter str. 9/10, og jeg havde kun lige akkurat nok!

Opskriften kan hentes gratis på www.garnstudie.com (strikkeopskrifter/børn side 2)


OBS: Den er "lille" i str. - skal strikkes en størrelse større!

Chemise (sommerbluse)

Chemise – Karen Noe Design
I Linea Hørgarn eller Rustik Naturgarn (silke & bomuld)


Denne opskrift fylder ret meget 🤭 så hvis nogen skulle være interesseret i at få den, send mig en besked, så sender jeg den på mail🙂

Den kan givetvis også strikkes i andre typer garn - bare strikkefatheden overholdes...
Sød sommerbluse

Kjole i grønne nuancer

Så fandt jeg endelig et sted at købe dette garn uden at blive ruineret 🙂 så nu må jeg ha' gang i pindene...

http://www.strickshop.eu/Lana-Grossa-Sommer-Wolle/Belfilo
http://www.wolleimhof.de

OBS.: Nu hvor jeg er næsten færdig med min kjole, må jeg konstatere, at garnmægden IKKE er korrekt 😠 Der skal bruges omkring 100 g mere end angivet i opskriften - det er noget øv, når garnet nu er rimeligt dyrt i forvejen…

Tone i tone

Str.: 34 (36/38) 40/42

Overvidde: 80 (88) 96

Hel længde: 72 (74) 76

Garn: Lana Grossa Belfilo 450 (500) 550 g grøn (fv 06) samt Lana Grossa Erba 50 g grøn (fv 10)(gælder alle str.) fra Mayflower

Kvalitet: Belfilo – 40% bomuld/45% viskose/10% hør/5% polyamid. 50 g = ca. 140 meter. Erba – 60% bomuld/40% mikrofiber (polyamid). 50 g = ca. 105 meter.

Pinde: nr. 4,5 og 5,5

Strikkefasthed: 17 m og 25 p i glat med dobbelt Belfilo på p nr. 5,5 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Tilbehør: tynd elastik i passende farve til halskanten.

 

Forstykke: Slå 100 (106) 112 m op på p nr. 4,5 med Erba, enkelt trådet, og strik 4,5 cm retstrik. Skift til p nr. 5,5 og dobbelt tråd Belfilo. Fortsæt i glatstrik, idet der på 1. p tages 7 (6) 7 m jævnt ud (=107 (112) 119 m på p). når arbejdet måler 37 (38) 39 cm, tages 37 (34) 35 m jævnt ind (=70 (78) 84 m på p).

 

Skift til p nr. 4,5 og fortsæt i retstrik. Når der er strikket 16 (17) 17 cm retstrik, lukkes til ærmegab i begge sider på, hver 2. p, for 1 x 2 (3) 3 m, 1 (2) 2 x 2 m og 3 (2) 4 x 1 m. samtidig, når der er strikket 17 (18) 19 cm retstrik, lukke de midterste 10 m af til halsudskæring og hver side strikkes færdig for sig. Luk yderligere i halssiden på hver 2. p for 1 x 4 m, 1 x 3 m, 2 x 2 m og 2 x 1 m. når der er strikket 33 ( 34) 35 cm retstrik, lukkes skulderen af til ærmegabssiden, på hver 2. p med 1 x 4 m og 2 x 3 m (3 x 4 m) 1 x 5 m + 2 x 4 m.

 

Ryg: Strikkes magen til forstykket med undtagelse af halsudskæringen. Når der er strikker 32 (33) 34 cm retstrik lukkes de midterste 26 m af til halsudskæring, og hver side strikkes færdig for sig. Luk yderligere på halssiden, på hver 2. p, for 1 x3 m og 1 x 2 m. Skulderen lukkes i samme højde og på samme måde som på forstykket. Sy skuldersømmene.

 

Ærmer: ærmerne strikke oppefra og ned. Strik i hvert ærmegab 2 x 30 (30) 32 m op (= 60 (60) 64 m) med p nr. 4,5 og dobbelt tråd Belfilo. Strik retstrik idet der tages 1 m ind i begge sider på skiftevis hver 2. og hver 3. p i alt 8 gange (= 44 (44) 48 m på pinden). Når ærmet måler 11 cm lukkes alle m af.

 

Montering: spænd delene ud i de angivne mål. Fugt dem let, og lad dem tørre. Sy sømmene. Strik 122 m op med dobbelt tråd Belfilo og p nr. 4,5 rundt i halsudskæringen. Strik 3 cm retstrik i omgange (= skiftevis 1 omg. vr og 1 omg. r). Luk m af. Træk elastikken gennem m på vrangsiden af halskanten, og stram den ind til den ønskede størrelse på halsudskæringen.

P.S. Jeg foretrak at strikke kjolens retstrikkede "overdel" på p 5, da jeg syntes, den blev for "tæt" på p 4½

Trøje i FABEL

Jakke i retstrik - strikkes i forskellige retninger med ”Fabel”. Str S - XXXL.

 

Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer: DROPS Fabel fra Garnstudio
F.nr. 904, lavendel mix:
400-450-450-500-550-600 gr.

DROPS Rundp nr 3 (80 cm) – eller den p du skal bruge for at få 24 m x 48 p i retstrik på 10 x 10 cm. (jeg bruger 3½)
DROPS Hæklenål nr. 3,5 – til kanter.
DROPS Sølvknap kantet, nr. 534: 5-5-5-6-6-6 stk.

Knaphul: Der lukkes af til knaphul på højre forstk. 1 knaphul = luk den fjerde m af fra midt foran. På næste p slås der 1 ny m op over den aflukkede m.
Luk af til knaphul når højre forstk måler (målt fra opsamlingskanten):
Str S: 1, 6, 10, 15 og 19 cm.
Str M: 1, 6, 11, 16 og 21 cm.
Str L: 1, 6, 11, 16 og 21 cm.
Str XL: 1, 5, 10, 14, 19 og 23 cm.
Str XXL: 1, 5, 10, 14, 19 og 23 cm.
Str XXXL: 1, 6, 11, 16, 21 og 25 cm.

Jakken strikkes i dele i forskellige retninger. Pilene på måleskitsen viser de forskellige strikkeretninger.

Nederste del: Der strikkes frem og tilbage på rundp for at få plads til alle m. Hele jakken strikkes i retstrik, dvs strik ret på hver p.
Slå 67 m op på rundp 3 med Fabel. Strik frem og tilbage over alle m til arb måler 23-25-27-29-32-35 cm. Husk på strikkefastheden!
Fortsæt med forkortede p således:
Strik 20 m, vend arb og strik tilbage.
Strik 30 m, vend arb og strik tilbage.
Strik 40 m, vend arb og strik tilbage.
Strik 50 m, vend arb og strik tilbage.
Strik 60 m, vend arb og strik tilbage.
Strik over alle m, sæt 1 mærketråd i den sidste m (markerer midt i siden), vend arb og strik tilbage.
Strik 60 m, vend arb og strik tilbage.
Strik 50 m, vend arb og strik tilbage.
Strik 40 m, vend arb og strik tilbage.
Strik 30 m, vend arb og strik tilbage.
Strik 20 m, vend arb og strik tilbage.
Fortsæt frem og tilbage over alle m igen. Når arb måler 42-46-50-54-60-66 cm fra mærketråden strikkes der forkortede p på samme måde som tidligere. Efter de forkortede p strikkes der igen frem og tilbage over alle m. Når arb måler 23-25-27-29-32-35 cm fra den anden mærketråd lukkes der løst af. Totalt måler arb nu ca 88-96-104-112-124-136 cm i den ene side og 97-105-113-121-133-145 cm i den anden side.

Rygstk: Strik 1 m op (fra retsiden) i hver retstriks-rille (=hver 2.p) på rygstk, dvs imellem de to mærketråde. På næste p justeres m-antallet til 96-106-116-128-142-156 m. Strik retstrik frem og tilbage. Samtidig på 1.p slåes der 1 ny m op i hver side (= kantm) = 98-108-118-130-144-158 m. Fortsæt til arb måler 12-13-14-15-16-17 cm fra opstrikningskanten. Slå 10-10-10-7-7-7 nye m op i hver side til ærmer. Videre slåes der op i hver side på hver 2.p: 4-3-3-3-2-2 m 12-15-15-17-17-19 gange og 15-15-11-3-14-5 m 1 gang = 244-248-250-252-254-258 m. Strik frem og tilbage over alle m til arb måler 30-32-34-36-38-40 cm fra opstrikningskanten. Nu lukkes de midterste 36-38-40-40-42-46 m af til hals. På næste p lukkes der 1 m af i hver side mod halsen = 103-104-104-105-105-105 m tilbage på hver skulder/ærme. Når arb måler 32-34-36-38-40-42 cm fra opstrikningskanten, ærmet måler nu ca 14-14-15-15-16-16 cm i bredden målt nederst, lukkes der løst af.

Venstre forstk: Strik 1 m op (fra retsiden) i hver retstriks rille (hver 2.p) fra mærketråden i siden til midt foran. På næste p justeres m-antallet til 55-61-65-71-79-86 m. Strik videre frem og tilbage. Samtidig på 1.p slåes der 1 ny m op i siden (= kantm) = 56-62-66-72-80-87 m. Fortsæt til arb måler 12-13-14-15-16-17 cm fra opstrikningskanten. Nu slåes der nye m op i siden til ærme som på rygstk = 129-132-132-133-135-137 m. Fortsæt til arb måler 20-22-22-24-24-26 cm. Nu lukkes
18-18-18-18-20-22 m af mod midt foran til hals. Videre lukkes der 2 m af på hver 2.p mod halsen 4-5-5-5-5-5 gange = 103-104-104-105-105-105 m tilbage på p til skulder/ærme. Strik videre til arb måler 32-34-36-38-40-42 cm fra opslåningskanten, sørg for at målet nederst på ærmet er det samme som på rygstk. Luk løst af.

Højre forstk: Strik som venstre forstk men modsat. OBS! Husk at lukke af til knaphul – se forkl over.

Montering: Sy skulder-/overærmesømmen, sy yderst i kanten så sømmen ikke bliver tyk.

Halskant: Strik 100 til 140 m op (fra retsiden) på p 3 med Fabel. Strik 6 p retstrik før der lukkes løst af.

Manchetter: Strik 1 m op i hver retstriks-rille nederst på ærmet. På næste p justeres m-antallet til 68-68-72-72-78-78 m. Fortsæt frem og tilbage over alle m. Når manchetten måler 17-18-18-19-19-19 cm (evt til ønsket længde) lukkes der løst af.

Montering: Sy sidesømmen, underærme-sømmen og manchetsømmen i et indenfor 1 kantm. Sy knapperne i 1 cm fra kanten langs med venstre forstk.

Hæklekant: Start med at hækle midt bagpå i nakken på nål 3,5 med Fabel. Hækl 1 fm, * 3 lm, spring over ca 1 cm, 1 fm *, gentag fra *-* rundt i halsen, ned langs med forstk, rundt om hele nederkanten og op og rundt bag i nakken igen. Slut af med 1 km i fm i beg af omg.
Hækl på samme måde nederst rundt om manchetterne på begge ærmer.

 

Karin Lund 04.07.2013 14:34

Hej.
Jeg har lige præcis 200 g. af Karen Noe's Linea liggende, så jeg vil rigtig gerne have opskriften på chemisen. På forhånd tak.
Hilsen Karin.

Marianne 20.05.2011 20:38

Hej Lene, flot hjemmeside du har fået lavet ;o). Jeg vil meget gerne have opskriften på chemisen/sommerblusen mailet. Den er meget flot.
Hilsen Marianne

| Svar

Nyeste kommentarer

01.04 | 17:59

kære Lene. Tak for link til denne side, det vil jeg glæde mig til at følge. knus fra Ingrid

21.01 | 12:19

Hvorfor lægger du dette ud på MIN hjemmeside???

21.01 | 10:57

Hvad er HUSMANDSINTARSiA?? kig ind på min hjemmeside: http://www.gunnars-workshop.dk God fornøjelse Gunnar

16.12 | 12:22

Tillykke med det nye domæne :)