Pinse kommer af græsk, pentekoste , der betyder "halvtredsindstyvende" (dag efter påske) og er en kristenhøjtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.

Ifølge beretningen i Apostlenes Gerninger kapitel 2 skete det ti dage efter Kristi himmelfart, at apostlene var samlet for at fejre den jødiske højtid Shavuot, da der pludselig kom "en lyd som af et kraftigt vindstød" og tunger som af ild kom til syne og sætter sig på hver af dem. De blev derefter fyldt af Helligånden og begyndte at "tale på andre tungemål", hvorved de kunne gøre det kristne budskab forståeligt for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i Jerusalem - denne episode kaldes normalt "pinse underet". Pinsen regnes således traditionelt for den kristne kirkes fødsel.

Pinsekirken har taget navn efter netop denne begivenhed, fordi den i særlig grad blandt de kristne trossamfund vægtlægger tungetalen og de øvrige nådegaver, som Helligånden menes at udstyre de genfødte kristne med.

Pinsedag falder altid på den syvende søndag efter påske. Såvel pinsedag som den følgende dag, 2. pinsedag, er i Danmark helligdage. I 2011 falder 2. pinsedag mandag den 13. juni.

En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skulle gå ud af sit hus og feje ind mod døren, da man så ville samle lykke til huset resten af året.

*********************************

Pentecost comes from Greek, pentekoste , meaning "fiftieth" (day after Easter) and is a Christian festival that is held annually to commemorate the Holy Spirit come.

According to the story in Acts chapter 2 it happened ten days after Ascension, the apostles were gathered to celebrate the Jewish festival Shavuot, when suddenly there came "a sound like a mighty wind" and tongues as of fire appeared and put on each of them. They were then filled with the Holy Spirit and began to "speak in other tongues", whereby they could make the Christian message understandable to the Jews from many different continents, who were in Jerusalem - this episode is commonly called "The Pentecost Miracle". Pentecost is traditional considered as the birth of the Christian church's.

Pentecostal Church (a Christian fraction) was named after this particular event because it particularly among the Christian communities weight down the tongue tale, and other gifts of the Holy Spirit, that is meant to equip the born-again Christians.

Pentecost always falls on the seventh Sunday after Easter. Both Whit Sunday as the following day, 2^nd Whit monday is in Denmark holidays. In 2011, falls second Whit Monday 13 June.

An old tradition prescribes that Pentecost morning you go out of your house and sweep against the door, as this would bring together happiness to the house the rest of the year.

Kristi Himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristi Himmelfart 40 dage efter hans opstandelse påskedag. Denne dag steg han til himmels og blev ophøjet til Guds højre hånd. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er den national helligdag.

Kristi himmelfartsdag er altid den 6. torsdag efter Skærtorsdag, og falder derfor på forskellige datoer fra år til år.

Mange arbejdspladser kalder fredagen efter Kristi himmelfartsdag for "en indeklemt dag" og gør den til lukkedag, hvilket betyder at de ansatte skal tage fri den dag, enten som feriedag eller afspadsering.

I 2011 er det d. 2/6

*************************************

Ascension Day is a Christian holiday that is celebrated in commemoration of the Ascension 40 days after his resurrection Easter Sunday. That day he went to heaven and was elevated to God's right hand. In Denmark and most other Western countries it is a national holiday.

Ascension Day is always the sixth Thursday after Holy Thursday, and therefore it falls on different dates from year to year.

Many companies call Friday after Ascension Day "a squeezed in day" and makes it a closing day, which means that employees must take time off the day, either as holiday or time off.

In 2011, it is June 2^nd

Store bededag er en officiel dansk helligdag, som falder på fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinse. I 2011 falder dagen fredag den 20. maj.

En bededag var oprindeligt en af mange mindre helligdage året igennem, der var særligt tilegnet bod og faste ; fx var på landet hver onsdag officiel bededag, hvor folk skulle faste og præsterne bede for fred. Hertil kom en serie bededage ved særlige lejligheder. De blev afskaffet ved Reformationen , men blev i de følgende århundreder indført lidt efter lidt.

Store bededags oprindelse

Den dag, vi i dag kender som "store bededag", blev indført af Hans Bagger ( biskop over Sjælland 1675-1693), der i løbet af sine to første år som biskop fik indført tre faste- og helligdage i sit stift . Af dem blev den midterste lovfæstet ved kongelig forordning d. 27 marts 1686 som en "ekstraordinær, almindelig bededag" for hele riget.

Store bededag blev indvarslet aftenen før ved stormklokkeringning fra landets kirker . Det var tegn til, at der ikke længere måtte drives handel og at kroer, beværtninger og lign. skulle lukke, så folk kunne gå hjem og hellige sig den forestående bededag og møde veludhvilede og ædru i kirke næste morgen, som forordningen krævede. Derefter skulle befolkningen afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags "verdslig forfængelighed" indtil dagens kirkelige handlinger – gudstjeneste , højmesse , tolvprædiken og aftensang – var overstået.

Placeringen af store bededag på netop dette tidspunkt kædes sammen med de såkaldte "gangdage", der blev afholdt om foråret med hellig procession ud over markerne for at styrke afgrødernes vækst. Til disse gangdage var knyttet kirkelige ritualer og tekstlæsninger, og de udgjorde et modstykke til efterårets høstfest. Det nævnes også som bevæggrund, at denne placering tillod kongen af holde bededagen sammen med københavnerne, inden han drog ud på sin årlige sommerrejse i landet.

I Norge, hvor bededagen ligeledes var blevet indført i 1686, blev den i 1915 flyttet til fredag før allehelgensdag, for i 1950 endelig at blive flyttet til søndag før allehelgensdag.

Struenses rolle

Det er en populær misforståelse, at det var Christian VII 's berømte livlæge Struense , der indførte store bededag, men dagen er små 100 år ældre. Når den tillægges Struense kan det skyldes, at det var en af de få helligdage, der overlevede helligdagsreform af 20. oktober 1770 , hvor halvdelen af årets dengang 22 helligdage blev afskaffet, herunder bl.a. helligtrekongersdag , 3. juledag , kyndelmisse , Skt. Hans' dag , mortensdag og mikkelsdag . Denne reform bliver ofte fejlagtigt tilskrevet Struense, men var i virkeligheden sat i værk før hans tid ved magten, og blev behandlet uden hans aktive medvirken.^[4] Ideen var, at de mange helligdage hindrede rigets fremme og at dagene i stedet skulle bruges til "arbejde og nyttig gerning".

Traditioner

Særligt to traditioner er knyttet til store bededag og aftenen før.

Mest kendt er skikken med at spise lune hveder storebededagsaften. Baggrunden er, at end ikke bagerne måtte arbejde fra solnedgang aftenen før store bededag og hele den følgende dag. Derfor kom de helligdagen i forkøbet ved at bage ekstra store hvedeknopper dagen før, som folk så kunne købe med hjem til at varme og spise dagen efter. Det blev imidlertid hurtigt til, at hvederne blev spist samme aften - medens de endnu var lune og sprøde. Skikken kan føres tilbage til midten af 1800-tallet , men er sandsynligvis ældre.

Den anden tradition, der normalt forbindes med store bededag, er det københavnske borgerskabs skik med at spadsere på byens volde storebededagsaften. Skikken kan føres tilbage til 1700-tallet og siges at være opstået på grund af det vellydende klokkespil fra Frue Kirke , der lokkede københavnerne ud for at spadsere og nyde de nyudsprungne, forårsgrønne linde– og kastanjetræer. Borgerskabets forkærlighed for denne skik var angiveligt medvirkende til, at helligdagsreformkommissionen ikke turde foreslå at sløjfe store bededag ved helligdagsreformen i 1770 , idet enevældens konger var afhængig af borgerskabets velvilje.
 
Klokkespillet blev sat op i 1747 og ødelagt ved englændernes bombardement i 1807 , hvor kirkens spir blev ramt og styrtede ned over hovedbygningen, der udbrændte helt. Efter 1850 blev størstedelen af Københavns volde sløjfet og spadsereturene henlagdes til de bevarede dele ved Kastellet og på Christianshavns Vold .

English version (partly):

Prayer Day is an official Danish public holiday that falls on the fourth Friday after Easter, and thus three weeks before Whitsun. In 2011 fall day on Friday 20 May.

A Day of Prayer was originally one of many smaller holidays throughout the year that was particularly dedicated to good and solid, for example, was in the country every Wednesday, the official Day of Prayer where people were fasting and priests pray for peace. Additionally a series of prayer day on special occasions. They were abolished by the Reformation, but in following centuries introduced gradually.

Prayer Day origin
The day we know today as the "great prayer day", was introduced by Hans Bagger (bishop of Zealand from 1675 to 1693) that during his first two years as bishop was introduced three fixed and holidays in his diocese. Of them became the center by law by the Royal Decree on 27 March 1686 as an "extraordinary, ordinary prayer day" for the whole kingdom.

Prayer Day was heralded by a storm the night bell ringing from the country's churches. It was a sign that there could no longer trades and taverns, bars and the like open, so people could go home and devote himself to the forthcoming prayer day and sitting well rested and sober in church the next morning, as required by the Regulation. After that people refrain from work, travel, play, games and all kinds of "worldly vanities" until the day's ceremonies - worship, high mass, sermon and twelve evening song - was over.

The location of the major prayer day at this time linked to the so-called "walking days", held in the spring with holy procession across the fields to enhance crop growth. For these time the day was associated with ecclesiastical rituals and textual readings, and formed a counterpoint to the autumn harvest festival. It is also mentioned as a motive that this position allowed the king to spend the day together with the people in Copenhagen before he went off on his annual summer trip in the country.